onsdag den 28. maj 2008

Hooked på VodPod

Jeg har nu surfet lidt rundt på cover maker programmerne. Jeg er ikke imponeret. Jeg synes det virker stift og er ikke lige til mit temperament. Det må da kunne gøres på en nemmere måde...
VodPod derimod blev jeg straks optaget af. Jeg kan bruge timer på at sidde og se film med alt muligt, som folk har klippet sammen. Jeg bliver nok aldrig selv den store nørd, men nyder gerne fede shots med god underlægningsmusik.

torsdag den 14. februar 2008

Biblioteksting

Jeg synes det var spændende at arbejde med LibraryThing. Man skal dog være en anelse bibliofil for at dyrke det aktivt. Men det er da et fint sted at få inspiration til gode bøger og dele meninger om hvorfor en bog er god eller det modsatte. En af de sjovere ting vi har arbejdet med i de 23.

tirsdag den 29. januar 2008

European Champions 2008. Denmark


Technorati - en aha-oplevelse...

Technorati - en ny "ting" der så skulle læres. Nå, på med vanten. Det var jo faktisk også sjovt. Alle de underlige blogs der findes om alt mellem himmel og jord.
Der var billeder af Britney, nyt om Ashton og Demi, som melder sig ud af kabbalah (uuuuhhh Madonna), Man kan måle sit BMI (men hvem kan dog få så syg en tanke), se en tysk musikvideo for børn med Ronald McDonald (GØR DET IKKE- den var aber hässlig!) og endelig se vores gulddrenge få deres medaljer overrakt i Norge. Ja det er godt nok en sjov blanding, man kan gå på opdagelse i.

onsdag den 23. januar 2008

Meebo me - please!!!

Det sjoveste ved at lave meebo er når der er nogen at skrive med - og der har jeg ikke været speciel heldig. Hver gang jeg har inviteret en eller anden til at skrive på min widget har vedkommende ikke været on-line, og når de så har været on-line, har jeg ikke være i gang med 23 ting...
Camilla bar dog over med mig i workshoppen og skrev til mig - det er skægt, når det man har brugt en hel time på pludselig fungerer!!!

lørdag den 22. december 2007

Se hvad jeg fandt på Flickr!


Et billede af min ynglingshund - en kleine münsterländer. Den havde vi to af i min familie, da jeg boede hjemme. Det er en meget smuk hund, og glad og loyal. Men det er også en jagthund, så den skal røres en del. Nu boede vi på landet, så det var ikke noget problem.
Skulle jeg vælge en hund i dag, ville det nok ikke blive münsterländeren, da jeg ikke går så meget på jagt ;-) men et gadekryds i knæhøjde med glimt i øjet og en vis form for krudt i rumpetten...

tirsdag den 11. december 2007

YouTube - DuRør

Nok det sjoveste indtil nu i 23 ting. Hold da op hvor har jeg grinet af mange gakkede indlæg, interviews og små filmsekvenser. Det er virkelig en tidsrøver af format at være på YouTube, men også noget der kan få een i godt humør i denne mørke tid, hvor solen (næsten) aldrig skinner. En god start på dagen.